TinCan Company i København og Gøteborg
I week-enden afviklede Christinia Cirkus Spectaculum, en cirkusfestival med artister fra både ind og udland. På programmet var også danske TinCan Company og herfra fortæller Gry Lambertsen om et skønt publikum og nogle meget inspirerende dage. "Vi mødte spanske artister som vi kendte fra Barcelona og det var fantastisk at opleve som meget kreativitet" siger hun. TinCan Company er netop nu på vej til Gøteborg for at deltage en gadefestival under byens store kulturkalas "Vi skal spille 2 shows hver dag og så være med i variteen hver aften. Det bliver fedt", fortæller hun fra bilen på vej op igennem Sverige.. Se mere på www2.goteborg.com
Fremtidens ny cirkus hos KIT
Københavns Internationale Teater er kendt for sin tilbagevendende ny cirkus festival. Hele august præsenterer KIT et udvalg af internationale og danske ny cirkus-kunstnere, som alle mestrer og udfordrer denne hybride kunstform. Se det store program på www.kit.dk
Cirque Trottola - VOLCHOK
Teater Republique præsenterer den 12. august - 10. september fransk ny cirkus poesi med en dansker på toppen. Jonglør Mads Rosenbeck er som den eneste dansker uddannet på Chalön, CNAC, og har herefter turneret med berømte franske kompagnier. Volchok er en forestilling om byrder, både fysiske og emotionelle, og kontrasten mellem det tunge og det lette. Humoren er fremdriften og færdigheder opdriften i forestillingen. Kompagni Trottolas artister og musikere har skubbet lidt til de klassiske cirkusdiscipliner og inviterer publikum i deres eget telt og univers. www.republique.dk
Stockholms Kulturfestival 2010
Festivalen byder på 500 programpunkter langs et myldrende festivalområde. Både Cirkus Cirkör og danske Teatro Glimt kan opleves på Sergels Torg den 10. - 15. august 2010. Se program på kulturfestivalen.stockholm.se Teatro GLIMTs forestilling på kulturfestivalen Når sandet skrider er en del af konceptet 'Et GLIMT af en Kabaret'. Læs mere på www.glimt.dk
Artistundervisning
Det nye skoleår på AFUK starter mandag den 16. august 2010. Er man interesseret i at høre mere om deres kurser & linier eller tilmelde sig, er der rundvisning & info tirsdag d. 10. august kl. 11 i Remisen, Enghavevej 82 B. Læs mere på www.afuk.dk
Århus festuge 2010
Temaet for dette års festuge, som starter den 27. august, er naboer. Idéen til temaet udspringer af nødvendigheden af at tænke andre mennesker ind i sin verden. Men kan man bevare sig selv og sin integritet og samtidig være en del af noget større - en slags individualisme uden egoisme? Festugen er én af Nordeuropas største og mest ansete kunst- og kulturfestivaler med et program, der tæller stort set alle kunstarter. Som en del af programmet kan der den 2. september 2010 på Officerpladsen opleves en cirkuskoncert af Royal Bones. Se mere på www.aarhusfestuge.dk
August 2010
|