ny-cirkus.dk
 

Ny cirkus på ny scene 

Publikum er i fuld gang med at købe billetter til det nystartede teater Republiques efterårs program, især den canadiske ny cirkus forestilling trækker meget interesse. Og ny cirkus bliver en vigtig del af Republiques vision om at udfordre den klassiske scenekunst, fortæller én af teatres direktører, H.C. Gimbel: - Vi vil gerne udfordre den klassiske scenekunst, og det gør vi med konkrete nycirkus produktioner. Ny cirkus kan virkelige nedbryde barrierer mellem scene og publikum.

Udover forestillingen 'La Vie' vil det canadiske kompagni også deltage i laboratorie-arbejde med artister fra den danske i scene. Læs mere her

 

Dansk ny cirkus på Roskilde Festival

Roskilde Festival har bedt Teatro Glimt, i samarbejde med Leo Sicard, om at stå for en ny cirkus scene på en såkaldt "agora" i campingområdet fra mandag til onsdag, fra den 29. juni til den 1. juli, lige inden musikpladsen åbner.

"Agora" er Roskilde festivalens navn for de åbne pladser imellem teltene, der hver især har et tema. Ny cirkus scenen vil være at finde på Expression området, hvor der også tilbydes workshops i cirkusdiscipliner varetaget af ny cirkus foreningen InnerCirq. Her underviser blandt andre Camila Sarrazin fra Glimt. På Scenen vil du bl.a. kunne opleve AFUKs Artistlinies afgangsforestilling, et potpourri skabt af de bedste artister i Danmark - og meget mere.

 

Det nordisk ny cirkus netværk har fået ny hjemmeside

www.nordic-circus.org findes nyheder om ny cirkus projekter i de nordiske lande. New Nordic Circus Network (NNCN) blev etableret i 2007 som et udviklingsprojekt for ny cirkus i norden. Netværkets mål er at udvikle et støttende og aktivt netværk af artister og kompagnier, producenter og scener der kan arbejde for at forbedre vilkår og muligheder for ny cirkus området i de nordiske lande. NNCN har 6 partnere der arbejder for at placere ny cirkus på det kulturelle kort i de nordiske lande.

Danmark: Københavns Internationale Teater
Finland: Finnish Cirkus Information Centre og Cirko - Centre for New Circus
Norge: Sirkunst - netværk for ny cirkus i Norge
Sverige: Cirkus Cirkör og Subtopia

 

Circle Around

Circle Around er et europæisk ny cirkus projekt, som sætter fokus på et af cirkus' grundprincipper, nemlig manegen; cirklen. I løbet af 2008 deltoog 5 danske artister, Esther Wrobel, Camilla Becker Madsen, Anders Astrup Jensen, Kasper Jensen og Gitte Kielberg i henholdvis en masterclass i luftdans med Eric Lecomte i Bruxelles og i objektmanipulation med Jani Nuutinen i Budapest.
Circle Around er et samarbejde mellem Halles de Schaarbeek/Bruxelles, Les Migrateurs/Strasbourg, Trafó/Budapest og Københavns Internationale Teater, som har modtaget en 1-årig bevilling fra EU Culture. Circle Around aktiviteterne i København var luftdans i Ørestad Nord, Circo Aereos lille telt i Det Kongelige Biblioteks Have og den akrobatiske duet af Cie Un Loup pour l'homme på Dansescenen. Alle var arrangeret af Københavns Internationale Teater. Beretning om projektet kan ses her: www.ny-cirkus.dk

nycirkus.dk